9:15
Hvor meget skal jeg træne?
Træningsbehov og træningsmængde er meget individuelt.
Der er stor forskel på om din krop er vant til at træne fysisk og om du er vant til tekniktræning fra andre sammenhænge, eller om du skal i gang med det.
Fundamentet: En livsstil der støtter din træning
Træningen hænger sammen med generelt at have en sund livsstil der støtter din kajakroning.
Du kan kigge på tre parametre:
Sundhed: Er du sund og rask det meste af tiden?
Træning: Hvordan, hvor ofte, hvor meget træner du?
Vedholdenhed: Hvor god er du til at holde træningen kørende over tid?
Træning i kajakken
For dig der er vant til at motionere og har en god grundform kan IPP3 udvikling kan være træning i kajakken 2 gange per uge, i en periode på 4-6 måneder. Husk - det er meget individuelt!
Gode træningsrutiner tager lidt tid at udvikle. Det vigtigste er at komme i gang, være vedholdende og gøre dig erfaringer.
Her er fem gode principper at starte ud med.
Tilføj en ny ting ad gangen
Varm op hver gang
Træn vanskelige ting når du er frisk
Opsøg at lave ting der udfordrer dig og er på kanten af din komfortzone
Mere træning er ikke altid bedre - mærk efter hvordan kroppen tager imod og track dine fremskridt.
Supplerende træning
Din supplerende træning støtter din udvikling som IPP3 kajakroer, og det vil for de fleste mennesker være relevant at lave supplerende træning ved siden af din kajaktræning (2-3 træningspas per uge, afhængigt af hvad du træner i kajakken og hvor vant du er til at træne)
Supplerende træning kan være:
Udholdenhedstræning som løb, cykling, gåture, svømning.
Styrketræning - kropsvægt eller med udstyr, redskaber maskiner.
Smidighed, balance og koordination: Yoga, pilates, strækøvelser.
Mental træning som mindfulness, meditation og visualisering.
Del i kommentarsporet:
I en realistisk, gennemsnitlig træningsuge her de næste 2 måneder:
Hvor mange træningspas på vandet vil du kunne forvente at lave?
Vil du lave supplerende træning på land - hvis ja, hvad vil det så bestå af?